Se FC København – Dynamo Kiev med live streaming! Torsdag aften står der Europa League-fodbold på menuen, når FCK tager imod Dynamo Kiev i Parken i en kamp, som du kan se online med live streaming, hvis du altså ikke ser fodbold i TV.
Der venter en ufattelig vigtig kamp, hvor vi bliver klogere på, hvem der går videre fra gruppen, som også tæller Malmø FF og FC Lugano.
FCK har umiddelbart gode kort på hånden, men det kan hurtigt ændre sig i den meget tætte gruppe.
FCK i bedring
FC København har haft et ekstremt tæt kampprogram igennem hele efteråret med kvalifikationskampe til Champions League og Europa League, 14-kampe i Superligaen samt to kampe i DBU Pokalen.
Det har kostet mange kræfter ligesom, at skadeslisten også har været ret lang igennem længere tid.
En af de skader, som har været mest problematisk for FCK, har været Dame N’Doyes. Efter CL-kvalkampene imod Røde Stjerne skulle han opereres, og da Jonas Wind ligeledes sad ude, så var det et stort problem for FCK.
Dame N’Doye er netop vendt tilbage, og han har vist sig flot frem i Superligaen, men han er nok endnu vigtigere på den europæiske scene, hvor han er en af få stamspillere med meget erfaring i internationale kampe.
Efter en resultatmæssig sløj periode, så virker FC København nu til at være tættere på topniveauet. De har vundet fire af de seneste fem kampe, og den eneste kamp, som de ikke vandt, var på udebane imod Dynamo Kiev, hvor de faktisk spillede en overraskende god kamp.
Dynamo Kiev skuffede i den første kamp
FC København var på forhånd udråbt som underdogs i gruppens sværeste kamp, på det olympiske stadion i Kiev.
Dynamo Kiev-holdet var i glimrende form, og det var forventet, at de ville dominere kampen, men det var egentlig ikke tilfældet.
FCK kom tidligt foran på et mål fint mål af Pieros Sotiriou, og de var faktisk i stand til at fastholde presset i store dele af første halvleg.
Dynamo Kiev kom langt bedre med i anden halvleg, og de udlignede med en halv time igen på et fint hovedstød.
FCK får Dame N’Doye tilbage
Som tidligere nævnt, så er FC København største stjerne nu igen kampklar, og han går selvfølgelig direkte ind i startopstillingen i Europa League-kampen.
Ved siden af sig får han med al sandsynlighed Michael Santos, som imponerer i FCK.
Viktor Fischer, Jens Stage, Rasmus Falk og Carlos Zeca kommer til at starte på midtbanen, mens der heller ikke er tvivl om midterforsvaret, hvor Victor Nelsson og Sotirios Papagiannopoulos er de eneste kampklare stoppere.
Guillermo Varela og Karlo Bartolec kæmper fortsat om højrebacken, mens Pierre Bengtsson nok bliver foretrukket fremfor Bryan Oviedo, selvom costaricaneren spillede i Ukraine.
Du kan live streame Europa League-fodbold hos Dplay i Danmark. Kampen sendes derudover i TV, hvor du finder den på 6’eren.