Live Stream Vejle – AaB online med mobil, tablet og computer! Der venter en dramatisk kamp i Superligaens nedrykningsspil, hvor Vejle tager imod AaB hjemme på Vejle Stadion.
AaB bør være stærke nok til at hente de tre point i Vejle, men hjemmeholdet har forsvaret flot i foråret, og de indkasserer ikke ret mange mål.
Man kunne forestille sig et kampbillede, hvor AaB kommer til at være mest på bolden, mens Vejle vil stå dybt på banen for at forsvare.
Selvom Vejle vandt 1-0 på udebane over OB i sidste runde, så har de stadig kun seks point ned til nedrykningsstregen, og der resterer hele otte kampe af sæsonen.
Vejle og AaB har mødt hinanden to gange tidligere i denne sæson. Vejle vandt udekampen i Aalborg med 3-1, mens AaB for en måned siden vandt 2-0 i Vejle.
AaB hjalp Vejle i Lyngby
Grundet den specielle struktur, hvor Superligaen deles op i to, så har vi en masse spændende kampe i bunden af Superligaen.
Det hele kan vendes på en enkelt runde, og derfor er alle kampene så ekstremt vigtige.
AaB var i mandags på besøg i Lyngby, hvor vi så en af sæsonens bedste kampe. Lyngby dominerede totalt, og det var kun på grund af en vanvittig præstation af AaB-målmand Jacob Rinne, at kampen ikke var afgjort efter de første 45 minutter.
AaB kom foran 1-0 efter 55 minutter, men allerede 10 minutter senere havde Lyngby scoret to gange, og vendt kampen på hovedet.
Lyngby-spillerne blev dog en smule nervøse i slutfasen, og der blev begået et dumt frispark udenfor feltet i de døende sekunder.
Det udnyttede AaBs norske landsholdsspiller Iver Fossum til at score et fantastisk mål, så kampen endte 2-2.
Havde Lyngby vundet kampen, ville Vejle kun have fire point ned, men takket været AaBs udligning, så har de nu seks point ned til LBK.
Vejle kommer for et point
Vejle har ændret sit udtryk i løbet af sæsonen. Hvor de tidligere spillede mere finurlig fodbold, så har de i 2021 spillet meget primitiv fodbold.
Da Wahid Faghir også har været skadet i landsholdspausen, så har de nærmest ingen offensive spillere i øjeblikket, hvor meget skal komme fra Allan Sousa, som ikke har det godt på Vejles elendige bane.
I Vejles seneste to kampe imod Lyngby og OB har det været meget tydeligt, at de er tilfredse med et point. De står ultra lavt på banen, og forsøger blot at losse boldene væk.
Derfra skal de så håbe på nogle tilfældigheder i modstanderens felt, hvilket de lykkedes med imod OB.
Det bliver svært for AaB at nedbryde defensiven, men hvis de først kommer foran, så bliver det en meget nemmere kamp.