Chelsea og Palmeiras mødes lørdag i finalen ved VM for Klubhold, og du kan se hele kampen online med live stream.
Chelsea er selvfølgelig storfavoritter til at vinde kampen, da de simpelthen bare har et meget stærkere hold en Palmeiras, men kan ikke undervurdere brasilianerne.
I modsætning til flere andre år, så er Chelseas kampprogram ikke fuldstændig pakket for tiden. Derfor kan Chelsea-træner Thomas Tuchel sagtens spille med alle de største stjerner uden at tænke på træthed.
I semifinalen imod Al Hilal valgte Chelsea også at stille i stærkeste opstilling, så det ville være meget mærkeligt, hvis de ikke gjorde det i finalen imod Palmeiras.
Chelsea kan vinde VM for Klubhold for første gang
VM for klubhold er en speciel turnering, som blev spillet for første gang i 2000. Siden 2005 er turneringen blevet afviklet hvert år, og med få undtagelser, så er det holdene fra Europa, der plejer at vinde.
Chelsea har en gang tidligere været med i VM for Klubhold. Det var de selvfølgelig efter Champions League-sejren i 2012, men de formåede ikke at vinde VM for Klubhold, da de tabte finalen imod Corinthians med 1-0.
Nu er de med for anden gang, og det vil være meget skuffende, hvis ikke de formår at hive pokalen med hjem til London.
Palmeiras var ligeledes med i sidste års turnering. Her blev det dog kun til en fjerdeplads.
Palmeiras i god form
Palmeiras har ikke tabt en fodboldkamp siden den 20. november 2021. Her tabte de 1-0 imod Fortaleza i den brasilianske Serie A, der holder pause i øjeblikket.
Palmeiras endte på tredjepladsen i den brasilianske liga, men er selvfølgelig med i turneringen fordi, de vandt Copa Libertadores, der er Sydamerikas svar på Champions League.
Her i 2022 har Palmeiras primært spillet regionalliga-kampe, hvor de ikke møder modstandere fra et særligt højt niveau.
Alligevel giver det en masse selvtillid, når man konstant vinder kampe. De vandt 2-0 over Al Ahly i semifinalen, og nu skal de altså møde et af verdens stærkeste mandskaber i finalen.
De største profiler
Der er selvfølgelig flere profiler hos Chelsea-mandskabet. Vi formoder, at Romelu Lukaku kommer til at spille en stor rolle i Chelseas angrebsspil, og han er nok den mest sandsynlige målscorer i kampen.
Derudover, så forventer de fleste medier, at danske Andreas Christensen starter inde i det centrale forsvar.
Palmeiras trup består udelukkende af sydamerikanere, og det er generelt et ungt hold. Dudu og Raphael Veiga er nok de mest profilerede spillere.
Se Chelsea – Palmeiras: Live Stream VM for Klubhold-finalen 2022
Der er i skrivende stund ikke nogen, der har købt rettighederne til at vise VM for Klubhold i Danmark. Det kan dog ændre sig, og vi vil opdatere, når der er ny info.